Odense Vineyards historie
I sommeren 2012 flyttede Sara og Thomas Lorenzen, Marie og Ivan Olsen og Marianne Lindhardt til Odense for at starte Odense Vineyard.
Året forinden, den 3. juni 2011, oplevede Thomas og Sara begge, uafhængigt af hinanden, at Gud begyndte at prikke til dem om at tage til Odense for at plante en Vineyard kirke.
Thomas havde siden 2006 arbejdet som 3. præst i København Vineyard, som de havde været en del af siden 2002. Der havde de oplevet at se Jesus gøre store og dybe ting i dem selv og i mange andre.
Den 1. september 2012 inviterede Odense Vineyard til den offentlige begivenhed, en grillfest American Barbecue style, og en del mennesker, der havde hørt om projektet på forskellige måder, mødte op. Ugen efter begyndte vi at mødes i den første netværksgruppe i Sara og Thomas’ hjem på Tietgens Alle 118. Vi oplevede at en del mennesker kom til og havde i november samme år blandt andet kirkens første dåb.
Den 1. december 2012 begyndte vi at afholde månedlige aftengudstjenester på spillestedet Dexter i Vindegade.
Fra d. 1. september 2013 har vi afholdt ugentlige søndagsgudstjenester i Odense C. Følg med i vores kalender eller på Facebook i forhold til, hvornår der er gudstjeneste.
Søndag den 28. Oktober besluttede Thomas og Sarah, at træde tilbage som præster. Siden da har Odense Vineyard været uden nogen præster, men er stadig fyldt af personer, som ønsker Odense Vineyard skal fortsætte.
Odense Vineyard er i dag (November 2025) en menighed, der tæller ca. 100 medlemmer, og vi oplever stadig nye og gæster ved de fleste gudstjenester. Udover vores gudstjenester består kirken af en række netværksgrupper, der mødes rundt om i byen og online. Du er altid velkommen til at besøge os søndage kl. 11 på Grønløkkevej 8d. De dage hvor der er gudstjeneste kan man finde på Facebook.
